Corona skriver historie, og vi er alle en del af den
Vi kender alle museumsturen med ens bedsteforældre, som udpeger bidder af fortiden med rynkede hænder. Ting, de som børn eller unge har oplevet, og som den dag i dag er historiepensum i folkeskolen. Med udstillingen ”Corona bliver også historie en dag” på Medicinsk Museion, opdager vi, at vi alle er en del af et stykke verdenshistorie.